Workshop med Headspace
Vi får besøg af Headspace i Villaen d. 18/2 kl. 17.00.
Men hvad er Headspace?
Headspace er et gratis og fortroligt tilbud til unge, hvor man kan få nogen at tale med om det, der fylder i hverdagen. Det kan være alt fra stress, trivsel og tanker om fremtiden til venskaber, familie eller skole.
Hos Headspace møder man frivillige rådgivere, der lytter uden at dømme, og som har tid og ro til en snak – helt på de unges præmisser.
Workshoppen starter med en grundig præsentation af Headspace på ca. 20 minutter, efterfulgt af en workshop på 1,5 time.
Der vil være en let aftensmad.
Sæt kryds i kalenderen og deltag i workshoppen.
Recharge
Målgruppe: 14+
Varighed: 1 t. 30 min.
Unge er mere pressede end nogensinde før … Eller er de?
Overskrifter som denne ses jævnligt i medierne – men hvad siger de unge egentlig selv?
Gennem en blanding af refleksion, dialog og kreative øvelser introduceres de unge til metaforen om et batteri, der skal lades op. Workshoppen hjælper de unge med at
identificere deres egne energigivende aktiviteter og understreger vigtigheden af at prioritere mental sundhed i en travl hverdag.
Håbet er, at eleverne …
· Får en bedre forståelse af, hvad der presser dem, og hvad der lader dem op.
· Reflekterer over, hvordan de kan skabe balance i deres eget liv.
· Bliver mere bevidste om deres egne handlemuligheder for at styrke deres trivsel.
· Føler sig inspireret til at skabe små ændringer i deres hverdag.